HAVKAF

KLUBTURE 2019

TURENE for 2019 
Ugenlige Klubture torsdage og lørdage
( se ude til venstre på denne side)
 
Vi arbejder igen med minimun 3 overnatningsture, 3 endagsture og 3 ture i "fremmed" farvand. Har du forslag eller ideer kontakt Guri Mariudóttir Í Hoyvík på mail gurimariudottir@gmail.com
 Nederst på denne side er vores ture fra tidligere år med beskrivelse. 
Når turleder har turbeskrivelse klar til 2019 turen, så kommer den på siden
.................................................................................................................................. 
KLUBTURE FOR HAVKAF i 2019
 
2. Maj 2019
Første Klubaften på vandet

TUR 1: 30. maj
Klubtur i fremmed farvand
Hvem har forslag til hvor vi skal hen ????

1. - 2. Juni
Kajakskole / undervisning

TUR 2: 14. - 16. juni
Blekinge Skærgård - overnatningstur
Turleder Guri og Bjarne
Så er det tid for tilmelding til SVERIGE - overnatningstur !

Her er turbeskrivelsen til Blekinge skærgård
Turens sværhedsgrad er let, dvs. at den er for alle frigivne roere. Mens ikke frigivne roere selv skal lave aftale med en instruktør om deltagelse.
Turen bliver kystnær. Evt. et kryds på åben vand på max. 2 km.

Turens samlede ro længde bliver max. 25 km.
Der vil blive udleveret kort over skærgården til hver deltager ved mødestedet .

Vi mødes fredag den 14/6 , kl. 17 ved isætningstedet: Nytåppsvegen strand, som ligger overfor Matvikshamn – ca. 3 timers kørsel fra Svinninge.(ca 280 km )
Hvis nogen ikke kan være der kl. 17.00, vil turlederne efter aftale hente vedkomne og guide ud til lejren på Bockø.
Evt. samkørsel /kajaktrailer , aftales, når vi ved hvem, der deltager på turen.
Forventet hjemkomst søndag den 16 /6 , kl. 17.00.

På isætningsstedet er der to toiletter og et fælles omklædningsrum.

Efter at have pakket kajakkerne og klædt om (ca. en times tid) ror vi ud til Bockø, hvor vi slår lejr for weekenden. Roturen til Bockø er ca. 3 km.

På Bockø er der kun toiletter (das) og bålplads (ingen vand). Proviant og vand/drikkelse skal hver især medbringe til eget forbrug. Her er fin badebro for dem, som vil bade i naturen. Der kan hentes mere vand i den nærliggende havn Matvikshamn (ca. 3 km), hvor der også er mulighed for at tage rigtig bad.
Vi forventer, at vi alle spiser morgen- og aftensmad sammen og laver noget bålhygge. Klubben er sponsor for aftensmaden lørdag ! (Kun mad )
Lørdag ror vi en tur rundt i skærgården, turen planlægges alt efter vind og vejr. Turlængden vil max. blive 15 km. Vi er tilbage i lejren til aften.

Søndag efter morgenmad pakker vi sammen og ror en sidste tur rundt i skærgården tilbage til isætningstedet til ca kl. 13.00, hvor vi pakker biler og kører hjem.
Turleder: Guri , mobil 24228819 og Bjarne , mobil 26145640
Sidste tilmelding frist er mandag den 10 /6- 2019

Giv gerne besked om du/I har mulighed for at køre , og om du /I kan tage nogle kajakker/passagere med . Så kan vi bedre planlægge evt. samkørsel .
Vi glæder os til at se jer !
Hilsen Guri og Bjarne
 
 
Kort over turen til Blekinge

TUR 3.: 27. juni
Klubtur i "fremmed farvand"
Forslag ????

TUR 4: 29. juni
Nordkysttur (Odsherred) - endagstur
Med mulighed for overnatning
Turleder Rasmus

Så skal vi snart på kajaktur igen

Lørdag den 29/6 skal den smukke kyst i det nordlige Odsherred udforskes. Alt efter hvem der deltager tilrettelægges turen. Men der startes et sted i Nyrup Bugt. Derefter sejles der til Dybesø, hvor der gøres et stop. Frokosten, som man selv medbringer, indtages et sted mellem Korshage og Skansehage. Har man kun mod på at sejle med til Rørvig, kan turen slutte her, men resten sejler videre til Nakke Hage. Herfra krydses Nykøbing Bugt, og vi går i land ved Strandhuse. Her står en bil klar til at hente bilerne, hvor vi startede. Når kajakkerne er læsset er grillen startet op, og der køres de 2,5 km. hjem til mig, hvor der vil være aftensmad, velfortjent kaffe og hygge.

Bortset fra Nykøbing Bugt sejles der kystnært hele turen. Turen er en nem tur, og alle kan deltage – også alle de nyuddannede...! Turens længde planlægges når der er meldt til, men den vil være 20-30 km.

Vi er klar på vandet kl. 1000, og vi spiser aftensmad ca. kl. 1830. (kan man ikke deltage i spisningen, er det ok, og man må gerne invitere ægtefælle og/eller børn med til spisningen.

Jeg kan tage traileren med efter torsdagsturen, og der kan i lægge jeres kajakker på, hvis jeg skal tage dem med.

Tilmeldingsfristen er onsdag den 26/6 kl. 1800.

Send en mail til mig på petersen.rasmus@gmail.com

Jeg håber, at mange vil deltage i denne dejlige tur.

 

 

TUR 5: 25. juli
Klubtur i Fremmed farvand
Forslag ?

TUR 6: 2. - 4. august
Turen er aflyst
Nakskov Fjord - overnatningstur
Turleder Anders A

TUR 7: 23. - 25. august
Vejle Fjord - overnatningstur
Turleder Anders-Henning

TUR 8: 29. august
Torsdagstur i fremmed Farvand
Forslag ???

TUR 9: 31. august
Heldagstur København
Turleder Henning
Turbeskrivelse lagt på 110819
København (endagstur)- Lørdag den 31. august den traditionelle tur rundt i København - Turleder og koordinator - Henning
 
Turen er en fællestur for HAVKAF og Havnsø Kajakklub. Medlemmer af Havnsø Kajakklub skal tilmelde sig til John Meier, der er ansvarlig for at pgl. er frigivet og kan ro sikkert. 

Sværhedsgrad: For alle frigivne roer, som er trygge i kajakken. Skal være meget opmærksom i havnen pga. den store trafik. Oplæg og turleders regler for afvikling SKAL overholdes.
Længde: mellem 15-20 km i små korte stræk ( ingen kryds)
Toiletter: Hist og pist
Trailer medbringes hvis behov derfor.
Ingen deltagerantal begrænsning pt.
Mad og Havkaffe medbringes
Klar på vandet kl. ca. 0900-1000 - Vi starter i Sydhavnen, hvorfra vi ror ind i centrum. Alle tilmeldte vil få en særskilt mail, med praktisk info
Tilmeldingsfrist 27. august 2019 (skal overholdes) på mail hejeva@paradis.dk eller mobil 20946153

Hilsen Henning

Tur 10: 15. september
HAVKAF-HAVTRÆF event
se særskilt side

TUR 11: 26. september
Klubtur i fremmed farvand
Forslag ?
 
**********************************************
Lidt turhistorie fra tidligere år..........................
 
Turprogrammet for 2018
Nøjagtig turbeskrivelse kommer fortløbende, senest 3 uger
inden turstart
God fornøjelse

TUR 1 - 25-26-27 Maj
SVERIGE - overnatningstur
Turbeskrivelse til Sverigeturen lagt på 7. maj.........
Her er turbeskrivelsen til Blekinge skærgård
Turens sværhedsgrad er let, dvs. at den er for alle frigivne roere. Mens ikke frigivne roere selv skal lave aftale med en instruktør om deltagelse.
Turen bliver kystnær. Evt. et kryds på åben vand på max. 2 km.

Turens samlede ro længde bliver max. 25 km.
Der vil blive udleveret kort over skærgården til hver deltager ved mødestedet .

Vi mødes fredag den 25. maj kl. 15.00 ved isætningstedet: Nytåppsvegen strand, som ligger overfor Matvikshamn – ca. 3 timers kørsel fra Svinninge.(ca 280 km )
Hvis nogen ikke kan være der kl. 15.00, vil turlederen efter aftale hente vedkomne og guide ud til lejren på Bockø.
Evt. samkørsel aftales, når vi ved hvem, der deltager på turen.
Forventet hjemkomst søndag den 27. maj kl. 17.00.

På isætningsstedet er der to toiletter og et fælles omklædningsrum.

Efter at have pakket kajakkerne og klædt om (ca. en times tid) ror vi ud til Bockø, hvor vi slår lejr for weekenden. Roturen til Bockø er ca. 3 km.

På Bockø er der kun toiletter (das) og bålplads (ingen vand). Proviant og vand/drikkelse skal hver især medbringe til eget forbrug. Her er fin badebro for dem, som vil bade i naturen. Der kan hentes mere vand i den nærliggende havn Matvikshamn (ca. 3 km), hvor der også er mulighed for at tage rigtig bad.
Jeg forventer, at vi alle spiser morgen- og aftensmad sammen og laver noget bålhygge.
Lørdag ror vi en tur rundt i skærgården, turen planlægges alt efter vind og vejr. Turlængden vil max. blive 15 km. Vi er tilbage i lejren til aften.

Søndag efter morgenmad pakker vi sammen og ror en sidste tur rundt i skærgården tilbage til isætningstedet til kl. 13.00, hvor vi pakker biler og kører hjem.
Turleder: Bjarne Willumsen, mobil 26145640
Sidste tilmelding frist er søndag den 20. maj 2018.


Giv gerne besked om du/I har mulighed for at køre , og om du /I kan tage nogle kajakker/passagere med . Så kan vi bedre planlægge evt. samkørsel .
Jeg glæder mig til at se jer !
Hilsen Bjarne Willumsen

2-3 Juni
Kajakskole / undervisning

TUR 2 -17. juni
ORØ RUNDT - endags tur - Turbeskrivelse tilgået 4. juni
Turbeskrivelse Orø rundt, søndag den 17. Juni 2018. Vi mødes ved Kapelfærgen, Færgelejet ved Hammer Bakke. 
Vi sejler kl. 10:00, og vil slutter samme sted ved 16-17 tiden.
Turens sværhedsgrad er let. Det vil sige, at den er for alle frigivne roer. Ikke frigivne roere skal selv lave aftale med en instruktør vedrørende deltagelse. 
Turen bliver kystnær på nær et enkelt stræk på ca. 1 km. Turens længde er ca. 27. km.
Der vil være flere pauser undervejs. Deltagerne skal selv sørge for madpakke, drikkevarer  m.v. Der vil være kage til eftermiddagskaffen. 
Turleder Anders Thorsen tlf. 53267130 

TUR 3 - 28. Juni
Klubtur i "fremmed farvand"
Gudmindrup Strand med efterflg. mad og hygge

TUR 4 -26. Juli
Klub tur i "fremmed" farvand

TUR 5- 14. Juli
KISSERUP - Tuse Næs - endagstur
Mulighed for hygge og overnatning i og ved sommerhus
Turbeskrivelse: 
Vi mødes ved vores sommerhus lørdag formiddag og triller eller bære kajakker ca. 400 m til vandet ( kan køres dertil men kan ikke parkere, vi parkere ved sommerhus). Derefter ca. 20 km ( kan afkortes). let tur, hvor vi bla.. besøger Sandskredet, Orø, Bognæs. Mulighed for at sætte telt op ved sommerhuset og hygge om aftenen. Adgang til vand, el og toilet. Trailer medbringes ikke af undertegnede, men aftal med materielforvalter, hvis der skal lånes. Alle kan deltage, også evt. ikke frigivne (efter aftale).
Tilmeldte for yderligere info efterflg. - tilmeldingsfrist 11. juli på hejeva@paradis.dk

TUR 6 - 27-28-29 juli ...... AFLYST
Overnatningstur - OVERRASKELSE
Hvad finder de dog på ?????

TUR 7 - 18 august
Nordkysten, Odsherred
Endagstur med muligvis for
overnatning

TUR 8 - 30. August
Torsdagstur i fremmed Farvand

TUR 9 - 9. september
Heldagstur København
Den traditionelle tur med overraskelser. Vi ser en
anden side af byen. Kun frigivne roer
 
Turbeskrivelse lagt på 130818
København (endagstur)- Søndag den 9. september september den traditionelle tur rundt i København - Turleder og koordinator - Henning

Sværhedsgrad: For alle frigivne roer. Skal være meget opmærksom i havnen pga. den store trafik. Oplæg og turleders regler for afvikling skal overholdes.
Længde: mellem 15-20 km i små korte stræk ( ingen kryds)
Toiletter: Hist og pist
Trailer medbringes hvis behov derfor. 
Ingen deltagerantal begrænsning pt.
Mad og Havkaffe medbringes
Klar på vandet kl. ca. 0900-1000 - Vi starter i Sydhavnen, hvorfra vi ror ind i centrum. Alle tilmeldte vil få en særskilt mail, med praktisk info
Tilmeldingsfrist 2. september 2018 (skal overholdes) på mail hejeva@paradis.dk eller mobil 20946153
 
Hilsen Henning

Søndag den 16. september
HAVKAF-HAVTRÆF event
Se særskilt side

Spontane ture derudover kan opstå
................................................................
Her vores gamle ture fra de sidste par år......
 
 
KLUBTURE 2017
 
Når indbydelsen til turen er klar, kommer der efter hver tur en "Turbeskrivelse".
 
TUR 1
25. Maj : Torsdagstur i fremmed farvand - Normalt sejler vi i Havnsø hver torsdag. Denne torsdag mødes vi et andet sted, og ser nyt.
Denne Torsdag går til Halleby Å. Vi mødes ved Klubhuset til Tissø Roklub og der sejles 5 km ind af åen og derefter retur. Aftensmad ved klubhuset.
 
TUR 2:
16-17-18 Juni: Overnatningstur til Mariager Fjord. Turleder Hans Henrik Petersen
Turbeskrivelse fra HP modtaget 9/5.- frist for tilmelding 10/6... kommer her
 
TURBESKRIVELSE Mariagerfjord Danmarks smukkeste fjord og I Mariager rosernes by. Fredag mødes vi på Kongsdal havn 9550 Mariager der er en telt/shelter plads med plads til 20-30 telte det koster 50kr.pr.nat. Lørdag kl.8-8.30 kører vi ind til Mariager kajakklub og sætter kajakerne i. afgang kl 9 mod Hobro på nordsiden af fjorden, et kryds fra Færgehagen til Langodde ca 1,5 ,til Hobro ca 11 km, der er pause ved Bramslev Bakker, hvor der er toilet og mulighed for at købe is. Vi fortsætter mod Hobro havn, hvor der er et spændende træskibsmuseum indviet 2016. Ydermere er der et skibs/marinemuseum. På havnen er der iskiosk og cafeKaj. Her spises frokost enten medbragt eller på cafe, der findes off toilet. Vi returnerer til Mariager på sydsiden af fjorden og tager et hold ved Katbjergodde evt med en lille vandretur i fredet område. Dagens kajaktur slutter ved Mariager kajakklub og er på ca 22 km alt efter hvor mange bugte vi roer i. Men den største oplevelse af naturen er at ro kystnært. Der bliver mulighed for en lille bytur i Mariager hvor Anette (søster) viser os rundt, der kan vi også købe ind til fælles spisning lørdag aften. Søndag pakkes sammen og vi går i kajakkerne kl 9, hvor vi roer mod Mariager, mod Dania, hvor der tidligere var den helt store kalkudvinding. Nu er der produktion af salt til hele Dk. Vi ror over på nordsiden mod Vive, en lille havn og begynder tilbageturen med et kig på endnu en lille idyllisk havn Stinesminde, derfra er der et åbent kryds på ca 2 km til Mariager. Ialt er denne dags tur på ca 16 km. Turen begge dage er ca 38 km i let roet farvand, kommer dog an på vinden på dagene. Turene kan gøres kortere hvis man ikke vil så langt, da vi kommer samme vej tilbage mad sørger man selv for undtagen lørdag aften. Kajak trailer tager jeg med hvis der er behov for det så kan man læsse sin kajak på torsdag den 15/6 efter klub sejlads. MvHavkafhilsen. HP TLF 20167303 sidste tilmelding 10/6 <hanshenrik1257@gmail.com>:
 
TUR 3:
29. Juni: Torsdagstur i fremmed farvand
 
TUR 4:
7-8-9 Juli: Overnatningstur Sydfyn/Fåborg - Turleder Peter Finn og Busser
Turbeskrivelse moodtaget fra Peter og Busser 14/6-17.... kommer her......
 
Her følger information om - og tilmelding til - HAVKAFs overnatningstur til Det Sydfynske Øhav i området omkring Fåborg:

Transporten hjemmefra til mødestedet - opholdspladsen syd for Nab nær Fåborg (55 03’42.03”N /10 19’19.78”Ø) – foregår som samkørsel i så få biler som muligt for at spare benzin og broafgift. Om vi anvender klubbens trailer afgøres efter tilmelding. Fra Havnsø til startstedet er der ca. 148 km, svarende til 2 timers kørsel.
Program: Fredag den 7. juli kl. 16.00 ankommer vi til startstedet syd for Nab. Fælles afgang mod overnatningspladsen på Bjørnø kl. 16.30. Vi ror enten de 4,9 km direkte hertil – eller tager turen rundt om øen på 8,6 km. Overnatningen på Bjørnø finder sted i den gamle smukke æbleplantage med udsigt til Fåborg, enten i telt (50 kr. pr. nat), eller i hytter (ca. 250 kr. for en 4-mands hytte). Se mere på www.bjørnø.net

Lørdag den 8. juli forlader vi Bjørnø efter morgenmaden. Vi ror 7,3 km til Lyø Havn og vandrer op til Lyø By, hvor der er sommercafé, ren idyl og købmandshandel, hvor vi kan købe ind til et fælles aftenmåltid. Frokosten indtages på øen. Hen på eftermiddagen sætter vi os i kajakkerne for at ro til overnatningspladsen ved Avernakø Havn. Vi kan enten ro direkte – 6,9 km, eller tage en tur rundt om Lyø først, hvilket giver en strækning på 15,3 km. Vær opmærksom på, at det åbne stræk på 4 km mellem Lyø og Avernakø er stærkt trafikeret.
På Avernakø bor vi på teltpladsen ved Avernakø Færgehavn. Pladsen ligger på en strandeng – koster 40 kr. pr. overnatning. Havnens faciliteter kan bruges – dvs. vand og toiletter/bad. Her er en lille café og cykeludlejning.

Søndag den 9. juli pakkes teltlejren sammen efter morgenmaden og vi ror 5,5 km kystnært langs Avernakø til Korshavn og herefter 10,0 km videre til Flæskholm lidt vest for Avernakø. Her stiger vi i land for at få et par forfriskende oplevelser, nyde det gode vejr og holde frokostpause. Om eftermiddagen returnerer vi til udgangspunktet ved Nab ved at sejle tæt forbi Store Svelmø – en strækning på 7,9 km. Søndagens distance kan alternativt gøres kortere ved at vi skilles ved Korshavn, således at en gruppe vælger at ro de 5,6 km hjem herfra.
Programmet indebærer, at du kan vælge den kortest mulige distance på i alt 30,2 km, eller den længst mulige distance på 49,1 km.
Forventet afgang fra Nab sidst på eftermiddagen. Med hensyn til bespisning satser vi på, at alle deltagere selv medbringer deres egen proviant til morgenmad, frokost og aftensmad. Fælles spisning lørdag aften arrangeres undervejs. Læs mere om området på: www.detsydfynskeoehav.dk www.lyø.dk www.avernakohavn.dk
Turens sværhedsgrad må betegnes som middel med et åbent kryds på 4 km. På lejrpladserne er der toiletforhold. Turledere er Anne ”Busser” Madsen og Peter Finn Andersen.

Tilmelding senest den 25. juni 2017 på mygind@madsen.mail.dk eller på tlf. 59290052. Oplys navn, mail og telefonnr. – dit kørselsbehov: manglende eller ekstra passager- eller kajakpladser mv. – så vi i fællesskab kan strikke en køreplan sammen. Angiv også, om du vil sove i telt eller hytte på Bjørnø, da vi skal booke i forvejen.
OBS: Hvis nogen skulle have lyst til at ankomme til området dagen før, for at se nærmere på Fåborg eller lokalområdet, er det muligt at overnatte ved Fjællebroen ved Øhavsstien, hvor der er 2 sheltere, som skal bookes i forvejen. www.bookenshelter.dk
Efter tilmeldingsfristen vender vi tilbage med deltagernavne og supplerende oplysninger. Kort over området udleveres til deltagerne.

I håbet om god vind og godt vejr – Peter og Busser

 
TUR 5:
27. Juli: Torsdagstur i Fremmed farvand
 
TUR 6:
11-12-13 August : Overnatningstur Nakskov Fjord - Turleder Anders Andersen
Turbeskrivelse tilgået 21/6-17, kommer her.................
 
Tur til Nakskov Fjord 11/8 - 12/8 - 13/8
Dag 1 (11/8)
Vi mødes på Nakskov Fjord Camping, Hestehovedet 2, 4900 Nakskov www.nakskovfjordcamping.dk fredag eftermiddag/aften.
Her overnatter vi på teltpladsen 70 kr.pr. person/ 20kr.pr. telt. Vi kan anvende bad/toiletter på pladsen. Der er bålplads.
Jeg er der fra kl. ca.16.00 og tager brænde med.
Der er ca. 200 km fra Jyderup så regn ca. 3 timer til kørsel
Aftensmad kan evt. indtages på www.restaurant-fjorden.dk, hvis ikke vi spiser vores medbragte (5 min. gang fra camping pladsen).
Dag 2 (12/8)
Vi sejler fra campingpladsen og sejler til Langø Havn med landgang (ingen indkøbsmuligheder, men toiletter), videre til Albuen med landgang, videre til Enehøje hvor vi overnatter på telt/shelterplads. Der er 1 stk. shelter til ca. 4 personer.
På Enehøje er der ingen indkøbsmuligheder, ingen grill, men bålplads. Der er muldtoilet. Vand kan tappes på nærliggende gård.
Dagens etape er 19-20 km
Dag 3 (13/8)
Vi sejler til Vejlø med landgang og til Slotsø med landgang (ingen indkøbs muligheder på begge øer) videre forbi Nakskov Fjord Camping.
Herfra en tur ind i Nakskov havn og tilbage til campingpladsen.
Dagens etape er 13-14 km
Generelt
Turen er middel i sværhedsgrad
Kort bliver udleveret til deltagere
Samkørsel/evt.kajakvogn osv. aftales efter tilmeldingen af deltagere.
Deltagere medbringer selv proviant til hele turen
www.visitlolland-falster.dk
Kort/distancer over turen:
http://ruteplanner.iform.dk/rute/kajak-nakskov-3/map
Tilmelding senest mandag 24/7 til labba@godmail.dk eller 24450024
Hilsner
Anders B Andersen
 
TUR 7:
31. August: Torsdagstur i fremmed farvand
 
TUR 8:
9. September: Endagstur København - turleder Henning Jørgensen
 
......
Der er planlægges for 2 yderligere endagsture - disse er ikke datosat.
 
 
 2016   2016   2016   2016   2016  2016   2016   2016   2016   2016  2016  2016
Nederst befinder vores ture sig for 2015 og 2016, som kan være lidt interessant og historisk læsning for nogle.
 
 
UGENTLIG RODAG (klubaften)
TORSDAG kl. 1800 Mødes PÅ Stranden ved det tidligere hotellet ( klar til at gå på vandet) Tar mad, vand og havkaffe med. Med skiftende turleder. 
Sidst på sæsonen kan mødetidspunktet ændre sig til 1730 pga. mørke, følg med på facebook
 
KLUBTURE 2016
 
Tur 1: Roskilde Fjord - 28/29 Maj, en overnatning i telt eller shelter. Turen er 1. tur og derfor med 2 korte dags etaper i roligt farvand, så alle kan være med, specielt nye roer og kursister - Turkoordinatore og turleder - Henning og Sigrid
 
1: TURBESKRIVELSE  TUR 1: ( lagt på siden 12/5-16)
Vi ror ud fra Veddelev Havn lørdag formiddag, og runder herefter Roskilde - Ringøen i Kattinge Vig - derefter nord om Bognæs og ned til Lyndby Strand, hvor der overnattes i bla. Shelter. Søndag retur til Veddelev via Gershøj - Sønderby - og den østvendte kyst i Fjorden. ( tilmeldte for særskilt info)
Sværhedgrad: Let ( alle frigivne kan deltage, ikke frigivne efter aftale med instruktør)
Ro km max: Dag 1: 21 km - Dag 2: Max 18 (alternativ rute 13 km) Total: 39 km - ingen kryds ( kun kystnært)
Toilet: Start sted: JA - overnatningssted: JA  - undervejs: Ukendt
Max deltagere: Ingen begrænsning
Turleder: Henning Jørgensen, tlf. 20946153 - medturleder: Sigrid Larsen- 20955366
Tilmelding senest til hejeva@paradis eller 20946153 inden 23. Maj 2016
________________________________________________________________
 
Tur 2 (Endagstur): Korsør/Storebæltsbroen - Lørdag 4. juni - med efterfølgende hygge i Ole og Kirstens Sommerhus - mulighed for overnatning - turleder og koordinator Ole og Kirsten
 
Ole og Kirstens turbeskrivelse til TUR 2 ( lagt på siden 16/5-2016)
Kære Havkaf'er
Årets første én dags tur lørdag d. 4. juni går fra Korsør til Frølunde. Vi starter i Korsør Nor, hvor vi mødes ved roklubben. Her efterlader vi bil og kajaktrailer. Vi ror gennem havnen ud mod Storebælt. Inden vi passerer Korsør rev, holder vi en lille frokostpause. Herefter ror vi kystnært ud i Storebælt, under broen og videre nordpå til Knivkær, hvor der serveres kaffe/kage. Til sidst ror vi det sidste stykke til Frølunde, hvor der bliver mulighed for afhentning af bil/trailer i Korsør.
Afslutningsvis mødes vi i vores sommerhus i Frølunde, hvor vi grillhygger om aftenen.
Friluftsfolk, der ikke ror kajak, støder til ved telt- og grillpladsen i Knivkær, og de går til Frølunde langs stranden (ca. 4. km).

Kajak start: Kl. 12:00 Korsør Roklub, Lilleøvej 16 (N 55°20'02'' E 11°08'49'')
Vandre start: Kl. 15 Knivkær, Svendstrup Standvej 99 (N 55°22'18'' E 11°09'48'')
Kajak slut: Kl. 17, Frølunde, Broholmvej 87 (N 55°22'56'' E 11°12'06'')
Grillhygge start: Ca. 18 når kajakker og biler er hentet. Frølunde, Engsnarreskellet 3. Der er mulighed for overnatning.

Vi sørger for mad til grill aftenen, men du medbringer selv drikkevarer. Pris for grillmad: 50 kr.

Max ro km på turen: 20 km
Sværhedsgrad: Middel. Strøm og vind kan være en udfordring afhængig af vejret.
Åbne kryds: Ingen
Toiletadgang: Ved Knivkær (pause) og Frølunde (slut)
Max antal deltagere: Ingen begrænsning
Turleder tlf: Ole: 24425387, Kirsten: 30324032
Seneste tilmeldning til ole.kramer@gmail.com: Tirsdag d. 31. maj

Kirsten og Ole
______________________________________________________________
 

Tur3: Fynske Øhav omkring Fåborg - 1/2/3 Juli , 2 overnatninger i telt/shelter el. hytter. Spændende tur med øhop og overraskelser - Koordinatorer og leder - Busser og Peter Finn
(TUREN blev desværre aflyst pga. vejret)
'
Turoplæg fra Peter og Busser lagt på 7/6-2016......... se den her......
 
Her følger information om - og tilmelding til - HAVKAFs overnatningstur til Det Sydfynske Øhav i området omkring Fåborg:

Transporten hjemmefra til mødestedet - opholdspladsen syd for Nab nær Fåborg (55 03’42.03”N /10 19’19.78”Ø) – foregår som samkørsel i så få biler som muligt for at spare benzin og broafgift. Om vi anvender klubbens trailer afgøres efter tilmelding. Fra Havnsø til startstedet er der ca. 148 km, svarende til 2 timers kørsel.
Program: Fredag den 1. juli kl. 16.00 ankommer vi til startstedet syd for Nab. Fælles afgang mod overnatningspladsen på Bjørnø kl. 16.30. Vi ror enten de 4,9 km direkte hertil – eller tager turen rundt om øen på 8,6 km. Overnatningen på Bjørnø finder sted i den gamle smukke æbleplantage med udsigt til Fåborg, enten i telt (30 kr. pr. nat), eller i hytter (250 kr. for en 4-mands hytte). Se mere på www.bjørnø.net
Lørdag den 2. juli forlader vi Bjørnø efter morgenmaden. Vi ror 7,3 km til Lyø Havn og vandrer op til Lyø By, hvor der er sommercafé, ren idyl og købmandshandel, hvor vi kan købe ind til et fælles aftenmåltid. Frokosten indtages på øen. Hen på eftermiddagen sætter vi os i kajakkerne for at ro til overnatningspladsen ved Avernakø Havn. Vi kan enten ro direkte – 6,9 km, eller tage en tur rundt om Lyø først, hvilket giver en strækning på 15,3 km. Vær opmærksom på, at det åbne stræk på 4 km mellem Lyø og Avernakø er stærkt trafikeret.
På Avernakø bor vi på teltpladsen ved Avernakø Færgehavn. Pladsen ligger på en strandeng – koster 40 kr. pr. overnatning. Havnens faciliteter kan bruges – dvs. vand og toiletter/bad. Her er en lille café og cykeludlejning.
Søndag den 3. juli pakkes teltlejren sammen efter morgenmaden og vi ror 5,5 km kystnært langs Avernakø til Korshavn og herefter 10,0 km videre til Flæskholm lidt vest for Avernakø. Her stiger vi i land for at få et par forfriskende oplevelser, nyde det gode vejr og holde frokostpause. Om eftermiddagen returnerer vi til udgangspunktet ved Nab ved at sejle tæt forbi Store Svelmø – en strækning på 7,9 km. Søndagens distance kan alternativt gøres kortere ved at vi skilles ved Korshavn, således at en gruppe vælger at ro de 5,6 km hjem herfra.
Programmet indebærer, at du kan vælge den kortest mulige distance på i alt 30,2 km, eller den længst mulige distance på 49,1 km.
Forventet afgang fra Nab sidst på eftermiddagen. Med hensyn til bespisning satser vi på, at alle deltagere selv medbringer deres egen proviant til morgenmad, frokost og aftensmad. Fælles spisning lørdag aften arrangeres undervejs. Læs mere om området på: www.detsydfynskeoehav.dk www.lyø.dk www.avernakohavn.dk
Turens sværhedsgrad må betegnes som middel med et åbent kryds på 4 km. På lejrpladserne er der toiletforhold. Turledere er Anne ”Busser” Madsen og Peter Finn Andersen.

Tilmelding senest den 17. juni på mygind@madsen.mail.dk eller på tlf. 59290052. Oplys navn, mail og telefonnr. – dit kørselsbehov: manglende eller ekstra passager- eller kajakpladser mv. – så vi i fællesskab kan strikke en køreplan sammen. Angiv også, om du vil sove i telt eller hytte på Bjørnø, da vi skal booke i forvejen.
OBS: Hvis nogen skulle have lyst til at ankomme til området dagen før, for at se nærmere på Fåborg eller lokalområdet, er det muligt at overnatte ved Fjællebroen ved Øhavsstien, hvor der er 2 sheltere, som skal bookes i forvejen. www.bookenshelter.dk
Efter tilmeldingsfristen vender vi tilbage med deltagernavne og supplerende oplysninger. Kort over området udleveres til deltagerne.

I håbet om god vind og godt vejr – Peter og Busser
 ________________________________________________________________
 
Tur 4: (endagstur) Munkholmbroen - lørdag 16. juli - turkoordinator Sigrid - turlder pt. ukendt
 
AFLYST
_________________________________________________________________

Tur 5: Sejerø - 29/30/31 Juli - 2 eller 1 overnatning - Sejerø Rundt - til Sejerø med færge eller i kajak fra Havnsø - Turen blev aflyst sidste år, "men nu skal det lykkedes" - turkoordinator Morten
 
TUR 5 Turbeskrivelse fra Morten ( lagt på siden 16/5-2016)
 
Tur til Sejerø 29 – 30- 31 juli
Morten Steen stiller hus og have til rådighed for overnatning (i telt eller indendørs)
Kajakker kan transporteres med færgen eller sejles over.
Hvis vejret er fint sejler vi øen rundt(25 km) på 1 dag ellers kortere ture på nordside eller sydsiden. 2. dag kortere ture.
Mulighed for at låne 2 Prijon kajakker.
Da der kun er 5 min gang fra færgen, er det ikke nødvendigt at tage bil med færgen (Morten henter en evt trailer ved færgen).
Toiletter: på Sejerø havn, ved fyret og ved overnatning.
Tilmelding 18. Juli - ingen begrænsning i deltagerantal.
Turleder Morten Steen: Mobil tlf. 42379142 (Kajaktelefon 25729125 kan ikke modtage opkald på Sejerø)

Evt sejlads fra Havnsø - Sejerø havn (19 km) er ikke med i turen og aftales med Henning. (Heraf 8 km Nekselø-Sejerø.)
 
Check evt. færgetider på hjemmesider



________________________________________________________________
 
 
Tur 6: Vestsjælland (endagstur) - lørdag 20. august. Kajak med kant, træk og byt og Kulinarisk friluftworkshop over bål - Turleder og koordinator Ole og Kirsten
 
Ole og Kirstens turbeskrivelse lagt på siden 1. august..........
 
"Lørdagsturen d. 20. august går til Røsnæs, nærmere bestemt Ulstrup strand, hvorfra vi både ror ud fra og vender tilbage til for at kokkerere over bål.
Som ægte havkaf'er får du dobbeltgevinst af denne tur, da den giver dig både kajak- og friluftsoplevelser. Du får en anderledes kajaktur med sjove udfordringer og du deltager aktivt i en kulinarisk workshop, hvor vi laver smagsretter ud fra forskellige bålteknikker.

Kajakturen bliver rimelig kort og varer ca. 2 timer. Du får afprøvet nogle teknikker, prøvet udstyr du måske ikke lige kender, og grinet lidt under kajaklege. Det bliver ikke farligt.... og du bliver ikke nødvendigvis våd.

Efter sjove timer på vandet vender vi tilbage til stranden, hvor der både vil være brænde, grej og diverse råvarer. Vi får sammen etableret en primitiv vandkantslejr med ild og røg og du er aktiv og kreativ i et godt samarbejde, der skaber spændende kulinariske delikatesser. Du udvikler, lærer, præsenterer og smager!

Vi mødes kl. 10:30 ved Ulstup strand (N 55 43 733, E 10 57 491), hvor der er fine parkeringsmuligheder, og hvor vi hurtigt rigger kajakkerne til. Medbring det sædvanlige sikkerhedsudstyr inkl. bugserline og reservepagaj (hvis du har).

Ca kl. 13 er vi tilbage til Ulstrup, hvor vi rigger af og gør klar til madfesten! Bålmad er ikke hurtigt, men der er sikkert lidt hapsere, hvis du trænger. Ellers må du lige sikre, at din nødpose indeholder lidt kalorier.
Til workshoppen skal du medbringe en god kniv/dolk, dit eget service samt drikkevarer. Vi sørger for resten.

Forventet sluttid er ca. 17.
Der er toilet ved P-pladsen.
Turleder på vandet er Ole. Sværhedsgrad: Let. Lyst til udfordringer er en fordel. Vi ror maks. 10 km.
Bålmaden styres af Kirsten og Ole
Maks. deltagere: 25 ;-)

Til turen håber vi selvfølgelig på både tørvejr og begrænset vind fra syd/vest. Vi har en plan B, hvis vinden driller.

Du betaler et bidrag på 50 kr. til maden (betales på dagen, evt mobile pay)

Vi har glædet os hele sommeren til at lave denne tur, og håber meget på at du har lyst til at være med.
Skriv eller ring/sms til os senest mandag d. 15. august (ole.kramer@gmail.com, tlf. 24 42 53 87)

Mange gode kajak- og friluftshilsner
Kirsten og Ole
 
________________________________________________________________

Tur 7: Møn - 26/27/28 August - 2 eller 1 overnatning - med besøg rundt om Møns Klint - Turkoordinator Guri - turleder pt. ukendt
(Turtbeskrivelse fra Guri lagt på siden 23. juli 2016)
 
" Turen til Møn 26. - 28. august 2016

Sidste weekend i august skal kajakkerne til Møn. Turen vil vare fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag.

Jeg har et ønske om, at vi får uddelegeret opgaver, når vi kender antallet af deltagere. Opgaverne vil lyde på: Pandekager første aften, kage til dag to, andre indkøb til morgenmad og aftensmad, madpakker... / madlavningsplan, traileransvarlig, geologisk oplæg, sange m.m.
Giv endelig lyd om tilmelding 14 dage før med hensyn til bookning på campingpladsen.

Når vi kun reelt har to dage til turen, er ambitionen ikke at ro øen rundt. Målet er at ro langs klinten, som absolut er det spektakulære ved turen.

Niveau: let øvede / øvede
Samlet distance: 40- 50 km ( 30 km om lørdagen, mulighed for at arrangere 20 km ved behov )
Toiletforhold: på Campingpladsen og ved Klintholm havn
Turkoordinator: Guri
Turleder: .. ikke fastlagt endnu. Henning, Rasmus, Ole, Peter Finn... højeste bud, byd ind.
 Fredag:
Afgang fra Odsherred omkring 15 tiden ( mere præcist herom senere, evt. nogle som har mulighed for at komme ned til området tidligere på dagen, kan vælge det. )
Ankomst til Ulvshale Camping ca. klokken 17. Her overnatter vi begge nætter.
Campingpladsen er en naturcampingplads. info@ulvscamp.dk
Klokken 17 – 19:
Indkvartering og kørsel af trailer / nogle biler kører til Klintholm Havn, hvor vores lørdagsroning afslutter. Afstanden er ca 30 km i bil og tager en halv time – 45 min at køre, da det er småveje.
Jeg foreslår, at imens 2-3 chauffører ordner bil logistikken, kan andre kokkerere til fælles aftensmad.
Kl. 2000: Evt. vandlag i kajak, pandekager over bål og et enkelt glas rødvin til maden.
Lørdag:
Fælles morgenmad klokken 7.30
Vi ror klokken 9 og skal ro 30 km (alternativt 20 km, se mere herom i programmet ved Ålebæk strand ) . Med 5 km /t kommer vi til at ro 6 timer og skal have to-tre timers pause indlagt i løbet af turen.

Turbeskrivelse:
Ulvshale strand
N: 55 02 176
E: 12 17 253

Ålebæk strand 10 km fra Ulvshale ( Müslibarpause eller 1. pause lidt før.. muligt for enkelte roere først at begynde sejladsen her )
N: 55 01 390
E: 12 27 177

Brunhoved 12 km fra Ulvshale ( Frokostpause ml ca 12-13 madpakker /vand )
N: 55 01 358
E: 12 27 948

Dronningestolen ( Kage/kaffepause .. hvem bager ? Hvis vi KAN pause langs klinten.. )
N: 54 58 099
E: 12 33 145


Busenehave 12 km fra Brunhoved ( Pause og alternativ Kagepause, hvis ikke vi kan breake langs østkysten.. )
N: 54 56 690
E: 12 31 790

Klintholm havn Sidste distance 6 km fra Busenehave
N: 54 57 270
E: 12 28 023

De første 12 kilometer af turen byder på traditionel flad dansk kyst, hvor man langsomt får øje på de første klinter i horisonten. Selv østsiden/klinten, hvor den er størst og mest spændende er ca. 12 km lang. Den starter ved Hellehavns nakke og slutter ved Møns fyr, hvor det flader ud. Selve Møns klint er 8 km lang.

Forventet ankomst til Klintholm havn ved 17-18 tiden. ( ME OPTIMIST )
Retur til camping i vores parkerede biler og trailer.

ALTERNATIVT: om vinden er stik øst eller øst i hele taget, må vi overveje om vi skal ro nordpå i stedet og rundt om Nyord og ind i Stege bugt. Jeg har ikke lavet en klar rute dertil, men det kan nås.

Lørdag aften:
Fælles mad, anekdoter, massage, chips, campingstepdans, sang og rødvin

Søndag:
Leg i vandet / Nyord rundt (og besøge øen – den er helt unik) / Stege Bugt / eller Møns Klint ( fra Ålebæk strand ) hvis ikke vejret vil tillade det om lørdagen.
(nærmere detaljeret søndagsplan kommer... )

I min forberedelse af turen har jeg ladet mig inspirere af bogen: `Havkajakture Sjælland` oplevet af Henrik Bennetzen og Bjørn Rune Jensen.

Jeg GLÆDER mig HELT vildt !!!!!
Kom med, det bliver STORT, varmt, grinagtigt, lidt hårdt, men vi hjælpes ad.
Ved vejs ende – er vi lidt sejere og klogere på Møns Klint - … og hinanden.

Søort over området udleveres.

Giv besked til gurimariudottir@gmail.com eller på mobil 24228819 senest fredag d. 12. august

Bedste RO hilsener GURI"
 
________________________________________________________________
 
Tur 8: København (endagstur)- lørdag 24. september den traditionelle tur rundt i København - Turleder og koordinator - Henning

Sværhedsgrad: For alle frigivne roer. Skal være meget opmærksom i havnen pga. den store trafik. Oplæg og turleders regler for afvikling skal overholdes.
Længde: mellem 15-20 km i små korte stræk ( ingen kryds)
Toiletter: Hist og pist
Trailer medbringes hvis behov derfor. 
Ingen deltagerantal begrænsning
Mad og Havkaf medbringes
Klar på vandet kl. ca. 0900-1000 - nærmere omkring tider og steder når vi nærmer os og vi ser hvem der er med.
Tilmeldingsfrist 20. september på mail hejeva@paradis.dk eller mobil 20946153
 
Hilsen Henning
....................................................................................................................................................
2015   2015   2015   2015   2015   2015   2015   2015   2015   2015   2015   2015
 
KLUBTURE 2015
Sydfynske Øhav - 12-13-14 juni
Hvem kan deltage: Alle frigivne roere. Etaper: Kan tilpasses efter vejr og deltager. Kort etape fredag fra Tåsinge "efter fyraften"  til teltplads. Turleder;: Peter Finn mailto:eskemosegaard@mail.dk
Her ses Peters turoplæg ( lagt på den 26/5-2015
.............
"Her følger information og tilmelding til HAVKAFs overnatningstur til Det Sydfynske Øhav:

Transporten hjemmefra til mødestedet - Skovballe Havn på Tåsinge -
( N 54 57´58”/ E 10 32´35”) - foregår som samkørsel i så få biler som muligt for at spare benzin og broafgift.
Fra Havnsø til Skovballe Havn er der 130 km. svarende til 2 timers kørsel.
Program:
Fredag den 12. juni kl. 16.00 er der fælles start fra Skovballe Havn.
Herfra ror vi 9,5 km. til den primitive teltplads ved Drejø Gl. Havn, hvor vi har 2 overnatninger. På havnen er der bade- og toiletforhold. Drejø har købmandsbutik.
Lørdag den 13. juni tager vi på tur efter morgenmaden. Afhængig af lyst og evner kan vi tage på langtur eller vælge et kortere stræk.
Jeg foreslår at -
A: Vi ror til Birkholm (ca. 10 km.) og holder kaffepause – og videre til Ærøskøbing (ca. 9 km.) og besøger gaderne i den gamle by og spiser frokost her. Hen på eftermiddagen ror vi ”hjem” til Drejø (ca. 13 km.) til aftensmad og fælles hygge. I alt 31 km. på en dag.
- eller -
B: Vi ror til Skarø, rundt om øen og aflægger den et besøg og spiser frokost – og kommer ”hjem” til Drejø til aftensmad og fælles hygge. I alt 15,5 km. På en dag.

Søndag den 14. juni pakkes teltlejren sammen efter morgenmaden, og hjemrejsen mod Skovballe Havn kan igen tilrettelægges efter lyst og evner, men således at alle mødes til aftalt tid.
Jeg foreslår at -
A: Vi ror den direkte rute mod Skovballe Havn forbi Hjortø (ca. 9,5 km.)
- eller -
B: Vi ror nord om Skarø på vej mod Skovballe Havn (ca. 15 km.)

Forventet afgang fra Skovballe Havn omkring kl. 13.30
Læs mere om området på www.detsydfynskeoehav.dk
Ud over dit personlige grej – skiftetøj, termokande, turguf, drikkedunk, liggeunderlag, sovepose m.v. - vil et telt gøre nytte.
Med hensyn til bespisning satser jeg på, at alle deltagere selv medbringer deres egen proviant til morgenmad, frokost og aftensmad. Fælles spisning lørdag aften tilstræbes. Medbring i øvrigt gerne en lille snittekniv.
Tilmelding:
Tilmeld dig senest den 2. juni på eskemosegaard@mail.dk eller på tlf. 59290010.
Oplys navn, mail og telefonnr. - dit kørselsbehov: manglende eller ekstra passager- eller kajakpladser m.v. - så vi i fællesskab kan strikke en køreplan sammen. Efter tidsfristen vender jeg tilbage med deltagernavne og supplerende oplysninger.

I håbet om god vind og godt vejr Peter"
 
 
Sejerø - 4-5 juli
Hvem kan deltage: Alle frigivne roere. Etaper: 1 stk øen rundt. Færge til og fra øen. Mulighed for at ro i stedet for færge.  Overnatningsmulighed. Turleder Morten Steen
 
Morten supplerende oplæg sat på den 240615
 
Nu er det snart ved at være tid for Sejerø rundt tilmelding senest 29-juni på morten@greennet.GL eller SMS til 42379142., så vi har tid til at aftale, hvem der kører kajaktraileren til Havnsø havn. Hvis vi skal have mere end 4 kajakker til Sejerø er det billigst på trailer.
Hvis Henning sejler kajak til Sejerø, vil han sejle fredag, men han foretrækker at sejle med en makker, kontakt ham, hvis fredag til Sejerø har interesse.
DMI vejrmelding for Sejerø siger 5-7 m/s for den weekend.
Med Kajakhilsen
Morten Steen
Mortens turoplæg sat på den 140415
...........................................
"HAVKAF weekendtur til Sejerø 4. og 5. juli.
Turen starter med en færgetur fra Havnsø med afgang 7.05 (mød 15 før med læsset kajaktrailer og senest 10 min før for gående passagerer) Dobbeltbillet for trailer med kajakker er 280 kr. og 145,00 kr. for passagerer. Klippekort for 10 enkelte giver 130 kr. for en dobbelt og et 20 turs kort giver 109 kr. pr dobbelt. Da alle billetter købes ombord, kan bedste bud aftales. På Sejerø går vi 5 min op til mig (Brovej 10) og afleverer overnatningsbagage. Der bliver både mulighed for indendørs overnatning i sovepose og i telt på plænen. Henning har tænkt sig, at han vil sejle i kajak til Sejerø, hvis nogen vil følge ham, aftales det med Henning.
Efter klargøring af os selv og kajakker starter vi fra stranden ved havnen og sejler med eller imod uret rundt om Sejerø alt efter retningen af vind og sø. Efter turen kan jeg trække trailer med kajakker hjem til mig.
Mulighed for aften-hyggebål i haven. Om søndagen kan nogen nøjes med en kortere tur ved at starte fra et punkt på nordkysten af Sejerø (der er ikke langt at gå). Der er bestilt plads på Færgen tilbage kl 20.10.
Den Weekend er valgt, fordi der er halvmaraton på Sejerø (se https://www.facebook.com/Sejerodk)
Jeg har allerede bestilt plads til 10 personer, men hvis flere tilmelder sig kan denne reservation sandsynligvis udvides, da vi ikke bruger de samme afgange som Sejerørunden (officielt). Derfor skriv, at du vil med færgen på morten@greennet.GL eller SMS til 42379142. Jeg vil så løbende forøge reservationen (op til 16).
Med Kajak hilsen
Morten Steen"
 
Samsø - 7-8-9 August 
Hvem kan deltage: Alle frigivne med lidt km i armene. Etaper: 3 stk på ca. 25 km pr. stk. Afgang med færge fra Kalundborg fredag kl. 0845 og retur i Kalundborg søndag kl.1845. Overnatning telt og klubhus. Turleder Busser og Guri
Guri og Bussers oplæg lagt på den 11. juni
"Hvem kan deltage: Alle frigivne roere med lidt km. i armene. Tre etaper på ca. 25 km.
Afgang færge fra Kalundborg med trailer til kajakkerne og bil/biler (alt efter hvor mange vi bliver).
Færgen afgår fredag fra Kalundborg kl. 8.45. Vi er retur igen om søndagen i Kalundborg 18.45.
Overnatning foregår i telt den første nat og i kajakklubbnes klubhus i Langøre den anden nat. Langøre er et totalt fredet område, derfor ingen telte.
Hvis vestenvinden skulle blive for kraftig, kan turen tilrettelægges anderledes, så vi primært sejler på østsiden af Samsø og i Stavns fjord. Evt. lægge ud fra Mårup Havn.

Den første dag fredag sejler vi fra det nye færgeleje lidt syd for Ballen havn rundt om sydspidsen, hvor Brattingborg gods har deres skove og forbi Samsø Havmøllepark til Kolby Kaas. Her kan vi både købe kaffe, komme på toilet og fylde nyt vand på flaskerne. Derefter går turen langs vestkysten til Sælvig havn, hvor der også er mulighed for at komme på toilet (sidste gang dette døgn) og få fyldt vand på til natten. Her kan man også købe kaffe!
Overnatning første nat foregår på en strandgrund i Sælvigbugten, hvor badestranden er i top. Der er hverken toiletforhold eller vand på grunden, men vi må gerne grave et hul. Hvis man ikke kan holde denne tanke ud, er der en campingplads ud til bugten 1 km. fra grunden.

Om lørdagen sejler vi den smukke tur rundt om nordøen, som har de samme smukke bakker og skrænter som på Nexelø. Her vil der blive et ophold i Mårup Havn, hvor der er toiletter og mulighed for at drikke kaffe og proviantere i havnekiosken. Når vi kommer på østsiden af øen, vil man kunne skimte øerne øst for Langøre ude i det fjerne. Hvis vi er heldige, vil sælerne tage imod os, inden vi når den smukke og helt særprægede Langøre havn.
Anden nat sover vi i kajakklubbens klubhus i Langøre. Det koster 100 kr. + forbrug pr. person. Her er der alle faciliteter og mulighed for at proviantere og spise is og andet godt. Vist nok også et aftensmåltid, hvis man gerne vil det. Det er noget af det, Busser vil undersøge i sommerferien!

Om søndagdagen sejler vi gennem Stavns Fjord. Herefter er der to muligheder: For dem, der stadig ikke har lange arme, kan man sejle rundt om Besser Rev, måske komme tæt på et par af øerne og videre tilbage til færgehavnen langs østsiden. Eller man kan trække kajakkerne over Revet og tage den korte tur tilbage til færgehavnen. Klart en mulighed, hvis man også gerne vil have en time eller to i Ballen, hvor der er meget at se på og smage, inden vi skal med færgen tilbage til Djælveøen.

Der er meget logistik vedr. færgen og hvor mange, vi bliver. Derfor vil vi gerne have tilmelding til turen senest 1 juli, da vi skal have bestilt billetter til biler. Det er nemlig sådan, at det ikke kan betale sig at være gående passager, hvis man kan fylde en bil op + at det kan være en fordel at have biler med, så vi er mere fleksible i forhold til vind og vejrforhold, når vi er på øen.
Vi har regnet på billetprisen. Hvis vi bliver fra 10 til 15 pers bliver billetprisen mellem 250- til 300 kr. retur med trailer pr. person.
Vi vil gerne have tilmelding på Bussers mail: mygind@madsen.mail.dk Hendes tlf. nr. er 59290052, hvis der er noget, man gerne vil spørge om.

Når vi har et overblik over, hvor mange vi bliver, sender vi en skrivelse ud om, hvornår vi skal pakke kajaktraileren og hvor og hvornår vi skal mødes i Kalundborg.

Turledere og lokal guide på denne tur er Busser og Guri "
.........................................
TURBESKRIVELSE af Morten (deltager)  - 14/8-2015
9 deltog i en fantastisk tur. Morten har efterfølgende skrevet en turbeskrivelse som kommer her:
Kajaktur Samsø Rundt 7. – 9. august 2015

Fredag 7. Jeg tog færgen kl 5.30 og var i Havnsø kl 6.30. Jeg hentede derefter Sigrid i sommerhusområdet ved Havnsø Vesterlyng og kørte til Samsøfærgen, som sejlede kl. 8.45. Den brugte 5 kvarter til den ny havn syd for Ballen. Busser har familie ca. 1 km nord for Ballen og vi parkerede vores 3 biler der. Kl 11.20 sejlede vi syd om Samsø i modvind. Da vi kom om det første hjørne, blev det lettere at sejle. Efter frokost rasten sejlede jeg i forvejen (ca. 10 min) og det indebar, at de andre ikke behøvede at tilpasse deres fart til min. Den model brugte vi efter de 2 næste stop. Kl ca. 20 nåede vi kysten ved Sælvig camping og bar kajakkerne med bagage op ad skrænten og over vejen til et græsstykke uden for campingpladsen. Ca.29 km. Hvis vi bare havde haft 1 kajakvogn med, kunne vi have kørte kajakkerne helt ind til den anviste teltplads. Nu måtte alle gå 3-4 gange med bagage (det er pakket i små vandtætte enheder). Vi havde sejlet 29 km og de fleste gik til køjs straks efter en sen aftensmad.

Lørda
UGENTLIGE RODAGE (klubaftener)
TORSDAG kl. 1800 og LØRDAG kl. 1100 VI  Mødes PÅ Stranden ved det tidligere hotel
( klar til at gå på vandet) Tar mad, vand og havkaffe med.
Med skiftende turleder.
Sidst på sæsonen kan mødetidspunktet ændre sig til
kl 1730 pga. mørke, følg med på facebook